London 2021 (Påskeferien)
London er en europæisk metropol og hovedstad med 8,8 mio. indbyggere. Ungdomsskolen har i over 20 år rejst med ungdomsskoleelever til London for at give en kraftig forsmag på, hvad denne fantastiske storby kan byde på!
Vi har til London 2021 sammensat en buket af de vigtigste seværdigheder som er et absolut must, når du besøger London for allerførste gang, f.eks. Camden Lock Market, musicaloplevelse, Westminster, sejltur på Themsen, Tower Bridge, Covent Garden, Oxford Street, St. Pauls Cathedral. Der bliver huller i programmet med mulighed for shopping eller bare "sidde-og-se-på-mennesker". Langt størstedelen af aktiviteterne gennemføres som fælles program, men der bliver en eftermiddag mulighed for selvvalgte gruppeaktiviteter (egenbetaling), f.eks. tur til The Harry Potter Experience i Warner Bros Studios udenfor London (350 kr.) eller The Wembley Stadium Tour (100 kr.).
DATO: Lørdag den 27. – onsdag den 31. marts 2021
DELTAGERBETALING: London-turen har en deltagerpris på kr. 4.950 som inkluderer: rejse med bus til Billund Lufthavn, fly Billund-London Heathrow m. British Airways, indkvartering og morgenmad på Lords Hotel, aftensmad, TravelCard/Oyster Card til Underground, seværdigheder i det fælles program, musicalen ”Thriller Live”, rejseulykkesforsikring. Frokost og evt. entré på valgfri eftermiddag er IKKE inkluderet i prisen.
INDKVARTERING: Vi bor på flersengsværelser m. bad og toilet på Lords Hotel *** i fredelige Bayswater, London W2.
KALENDER 21.10.2020: DEADLINE for tilmelding og indbetaling af depositum 1.000 kr. via hjemmesiden. Bemærk max. 24 deltagere, først-til-mølle
27.10.2020: infoaften for forældre og deltagere, kl. 19.00 til 20.30 (Opsund).
02.11.2020: betaling af 1. rate, 1.975 kr.
07.01.2021: betaling af 2. rate, 1.975 kr.
06.03.2021: Store London Forberedelsesdag, kl. 15.30-21.00, Opsund (MØDEPLIGT)
27.03.2021: Afrejse, busopsamling, kl. ca. 09.30
31.03.2021: Hjemkomst, Billund lufthavn, kl. ca. 19.30 (forældre afhenter)
Senest opdateret 15.05.2024 12:37 af LJ