Rejse - Paris - påsken 2022

Rejse - Paris - påsken 2022
Info
#6.154
Ons. 19:00-20:30, lør. 08:30-15:00, fre. 15:00 - tor. 23:59
Startdato
27.10.2021
Slutdato
14.04.2022
Undervisningsgange
3 gange
Aldersgruppe
Fra og med 8. kl.
Maks. elever
40
Ledige pladser
17
1. rate (depositum)
1.000,00 DKK
2. rate (01.11.2021)
2.000,00 DKK
3. rate (10.01.2022)
1.900,00 DKK
Klik her for betalingsbetingelser
Tilmelding fra
23.06.2021 kl. 19:00
Tilmelding til
01.10.2021
Venteliste til
01.11.2021
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere
- Ole Buchreitz Jensen
Placering
"Ud af huset" - læs beskrivelsen
placeholder placeholder
Tilmeld dig eller via

Samtykke til Ungdomsskolens aktiviter (VIGTIGT INDEN OPSTART)

Inden opstart på din valgte aktivitet (klub, hold, ture, rejse e.l.), så skal dine forældre/værger underskrive samtykke med NemID på ovenstående link. 

 

Påsketur til Paris 2022.

 

Efter to lange år med forbud mod udenlandsrejser, planlægger Ungdomsskolen igen med en rejse til PAris – nu skal det igen være rigtig sjovt at være UNG. Turen er en Ungdomsskolerejse, som du næsten selv har betalt, så vi satser på oplevelser, det at være sammen og det at lære noget, så alle får mest muligt med hjem. Du skal ikke regne med lektier, omvendt er vi en skoleform, så du skal også lære noget.

Vi er aktive fra kl. 8-morgen til ca. 23-aften. Vi bruger Paris' fantastiske Metrosystem og går rundt, så du får rigeligt med motion i den uge.

Der er program for hver dag og aften, men der er også sat tid af til bare at shoppe samt nyde denne, måske verdens smukkeste by.

 

Hvornår ligger turen?

Fra fredag den 8. april til torsdag den 14. april 2022, med opsamling tre steder i Kommunen. Hjemkomst Skærtorsdag omkring middagstid.

 

Hvem skal med?

Vi er tre voksne med på turen, som taler fransk, og som har været i Paris rigtig mange gange. Vi kender byen udenad, vi ved hvor toiletterne ligger, og vi kan også finde den bedste chokoladebutik, hvis I skulle spørge. Vi vil rigtig gerne have dig og mindst 30 andre unge med, så vi kan fylde en bus, og holde prisen nede. Vi vil også rigtig gerne fordele jer, så I bor på værelse med dem I kender eller går i klasse med, så derfor er det klogt, at du tilmelder dig med mindst to, du kender rigtig godt.

 

Hvordan er programmet (kort)?

Det er faktisk nemt at lave et program i byen Paris, for der er alle de ting man bare SKAL se, og ja, vi skal også op i Eiffeltårnet.

8. april: Afgang fra Vestjylland kl. ca. 15:00, pause ved grænsen -> sov godt

9. april: Morgenmad nord for Paris -> ankomst ved hotel -> derefter 4 dage og aftner i Paris med overnatning på **-hotel

13. april: Ca. 9 timer i Disneyland Paris -> sov godt

14. april: Hjemkomst kl. 12-ish

 

Hvornår er der forberedelse?

Onsdag den 27. oktober 2021 er der forældre/elev orienteringsmøde fra kl. 19 - 20:30 på Birkmosevej 32, Ringkøbing

Lørdag den 19. marts 2022 er der obligatorisk forberedelse på Slagteriet i Skjern fra kl. 8:30 til ca. 15:00. Vi skal møde jer – I skal møde os - og deltagerne på turen. I skal fotograferes, og der udleveres en rejsemappe med de fleste informationer. Vi skal også lære lidt franske ord og vendinger, kende programmet og vide noget om alt det praktiske. Alt fra el-stik på hotellet over soveposer i bussen til sygesikring bliver gennemgået.

 

Hvordan med sikkerheden på turen?

Vi overholder naturligvis alle regler og retningslinjer, det være sig smitte, Udenrigsministeriets rejsevejledning, ro på værelset, køre/hviletid i en iøvrigt moderne luksus-bus, regler i Metroen og oppe i Eiffeltårnet. I dagtimerne går vi rundt som en stor, eller som 5-6 mindre grupper, men om aftenen går vi altid som én samlet gruppe.  

 

Hvad er prisen?

1.000 kr. i depositum, som er tabt hvis I er nød til at aflyse turen.

2.000 kr. som betales den 1. november 2021

1.900 kr. som betales den 10. januar 2022

Beløbet dækker forberedelse, transport med bus og Metro, hotel, morgenmad og aftensmad (også i

bussen), entréer til det fælles program, entré i Disneyland samt en særlig sygeforsikring. Der er Wi-fi på hotellet, hvis du ikke har data i udlandet. Turen arrangeres i samarbejde med en privat rejseudbyder, som er medlem af rejsegaranti-ordningen. Bliver vi for få til at fylde en bus, planlægger vi med fly fra Billund. Beløbet dækker ikke mad midt på dagen, entréer udover det fælles program, lommepenge, samt eventuel afbuds- og bagageforsikring, som I måske har i forvejen eller kan tegne privat.

 

Turen må ikke give overskud, så vi planlægger at komme hjem med et minimalt underskud.

 

Særlige forhold?

Turen er uegnet for bevægelseshandicappede personer, da vi skal gå meget rundt i byen og også på trapper. Hvis du bruger ordineret medicin eller lider af alvorlige kronisk sygdom, bør du henvende dig før tilmelding. Vi kan tackle mange forskellige sygdomme, men det er vigtigt, at vi ved det. Turen er tænkt for alle elever i Kommunen, men vi tillader os at sige nej, hvis vi vurderer at det er nødvendigt.



Senest opdateret 15.09.2021 10:55 af OLGPE