Juletur til Hamborg - 10. december 22

Juletur til Hamborg - 10. december 22
En meget lang lørdag og lidt af søndag, hvor vi skal besøge Hamborgs julemarked. Du skal have pas og blåt sygesikringsbevis med. Resten skriver ud om ca. 10 dage før turen.
Info
#7.173
Lør. 06:00-02:00
Startdato
10.12.2022
Slutdato
11.12.2022
Maks. elever
60
Pris
340,00 DKK
Klik her for betalingsbetingelser
Tilmelding fra
28.04.2022
Tilmeldingsstatus
Afsluttet

Mødetider
Print
Tilføj til kalender Tilføj til kalender
10.12.2022 kl. 06:00 - 02:00

Undervisere
- Bimme Røikjær Andersen
- Ole Buchreitz Jensen
- Heidi Birkkjær Kristensen

Samtykke til Ungdomsskolens aktiviteter (VIGTIGT INDEN OPSTART). Inden opstart på din valgte aktivitet (klub, hold, ture, rejse e.l.), så skal dine forældre/værger underskrive samtykke med MitID på ovenstående link. 

 

Juletur til Hamborg med Ungdomsskolen:

 

Tidspunkt: Lørdag den 10.12.22 fra kl. ca. 06:00 til 11.12.22 kl. ca. 01-02.

Deltagerpris: 340 kr.

Turleder: Ole Buchreitz Jensen—20450056.

Tilmeldingsfrist: 30. november. 

 

Hamborg bliver hvert år lavet om til ét stort julemarked. Her er alt i boder, indkøbscentre, torve, pladser, julemænd og juleoptog.  Tag med Ungdomsskolen på en lang endagstur og se hvad Tysklands næststørste by kan finde på op til jul.

 

Hvordan er turen?

Vi kører fra Ringkøbing-Skjern den 10. december ca. kl. 6 om morgenen, med opsamling flere steder, og er fremme ved Binnen-Alster omkring kl. 11:00. Der er derefter 9 timer til at kigge, smage og nyde et af Europas største julemarkeder. Hele midtbyen er spærret af, så der kan ikke komme biler, busser eller lastbiler derind. Klokken 20:30 samles vi ved bussen og når alle er med, kører vi tilbage igen. Skulle du kede dig i løbet af dagen, skal vi nok hjælpe dig. Det plejer nu ikke at være et problem! 

Du er hjemme søndag den 11. december kl. ca. 02:00, afhængigt af hvor du bor. Vi planlægger med opsamling og aflevering i Ringkøbing, Videbæk og Skjern, men er vi mange fra f.eks. Hvide Sande eller Lem, ændrer vi på ruten. Du skal ikke regne med indkøb ved grænsen.

 

Hvor får jeg mere information?                         

Alt det praktiske (madpakke, tøj og ting til bussen) sender vi information ud om, ca. en uge før afgang. Pris 340 kr., hvis vi kan fylde hele bussen.

 

Hvad med Corona?                                                                                                                            

Som det ser ud nu, bliver der ikke krav om coronapas, mundbind, afstand m.v., men vi overholder naturligvis alle de retningslinjer som til den tid er gældende i Tyskland.

 

Hvad skal jeg have med?

Pas, blåt sygesikringsbevis, penge (MobilePay kan ikke bruges i Tyskland), en god taske/rygsæk hvis du skal købe ind, en pude og et tæppe til bussen, en madpakke, en powerbank, varmt tøj samt gode praktiske sko/støvler. Du kan ikke regne med indkøb ved grænsen, så køb ind i Hamborg.

 

Hvad koster det?

340 kr. som dækker udgiften til transport. Turen er også for 7.- klasserne. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 29. november 2022. Har du spørgsmål, så skriv til Ole på 20450056.

 

Bemærk:

Dårligt vejr, færdselsuheld og vejarbejde på A7-motorvejen, kan forsinke os, så du kommer senere hjem.

 

 

 

Rart at vide...

 

Forsikring

Det er elevens eget ansvar at have tegnet en ulykkesforsikring. Ungdomsskolens forsikring dækker "kun" ved hold, der er kategoriseret som "farlig sport". For nærmere info, kontakt Ungdomsskolen. 

 

Udstyr og materiel

Ungdomsskolen har ALT udstyr til udlån.

Efter aftale med underviseren på holdet, må du på mange af holdene gerne medbringe eget godkendt udstyr. 

 

Befordring

Påwww.bus.riskus.dkkan du se, hvornår der er kørsel til og fra aktiviteterne i Ungdomsskolen. Er der ikke kørsel, der passer til din valgte aktivitet, så er det egen befordring med mindre andet er udmeldt! 

 

Valgfag

Nogle af Ungdomsskolens hold, der ligger uden for almindelig skoletid, kan vælges som valgfag for elever i 9. klasse. Vælger du ét af disse fag som valgfag, skal du møde om aftenen. Det betyder, at du så har fri tirsdag til middag, hvor de øvrige valgfag ligger.

 



Senest opdateret 21.09.2023 10:57 af LJ