Mediefag - Valgfag 9. årgang - Forår
Elsker du at være kreativ, producerende og få gode idéer til at blive til virkelighed? Er du vild med teknik, redigering og evaluering af medieindhold? Så er mediefag noget for dig!
Formål:
Mediefag omhandler arbejdet med levende billeder i alle afskygninger. Her er der bl.a. tale om spillefilm, dokumentarer, kortfilm, serier, tv-programmer, reklamer og meget mere.
Mediefagets overordnede formål er at give eleverne forståelse for, hvordan film, tv, nyere medier og mediegenrer kan analyseres og produceres, samt hvilken rolle medieproduktioner, medier og mediekommunikation spiller i vores samfund.
Det er ikke en filmklub!
Hvad skal du lære?
Mediers historie.
Analyse af medieproduktioner (kortfilm, reklamer mm.)
Produktion af medier (Udarbejde egen kortfilm)
Vi vil på holdet se flere eksempler på film, serier, dokumentarer og andet, med henblik på at analysere og arbejde med genrene. Valgholdet vil i løbet af året også arbejde med produktioner, hvor du selv får mulighed for at udforske din kreativitet og filme, klippe og redigere dine egne medieproduktioner. Alt sammen med udgangspunkt i det genrearbejde der er udført forinden.
Medieproduktioner kan ikke laves helt alene, så vær forberedt på en del gruppearbejde undervejs på valgholdet.
Praktisk info:
Valgholdet er én gang ugentligt af 90 minutters varighed. Holdet starter umiddelbart i forlængelse af undervisningen. Holdet holder til på Spjald Skole. Du vælger faget for et halvt år ad gangen.
Senest opdateret 10.06.2024 10:44 af LJ