Forside / Ture/Rejser/Events / Rejser / Paris

Rejse - Paris - påsken 2024

Rejse - Paris - påsken 2024
For 8. klasse og opefter.
Tag med på Ungdomsskolens årlige oplevelsestur til Paris.
Info
#8.096
Forsk. mødetider
Startdato
26.10.2023
Slutdato
28.03.2024
4 Undervisningsgange
4 gange
Maks. elever
45
1. rate
1.000,00 DKK
2. rate (01.11.2023)
2.500,00 DKK
3. rate (10.01.2024)
2.400,00 DKK
Klik her for betalingsbetingelser
Tilmelding fra
14.08.2023
Tilmelding til
25.01.2024
Tilmeldingsstatus
Afsluttet

Mødetider
Print
Tilføj til kalender Tilføj til kalender
26.10.2023 Elev/forældre orienteringsmøde kl. 19:00 - 20:30
08.12.2023 Lære hinanden at kende - foto mm. kl. 19:00 - 20:30
07.03.2024 Lære fransk, værelsesfordeling, alt det praktiske mm kl. 18:00 - 21:30
22.03.2024 Tur kl. 16:00 -
Tor 28.03.2024 kl. 12:00

Undervisere
- Ole Buchreitz Jensen
- Kathe Flydtkjær
- Leonore Janine Pugflod Lamare
Placering

.Ud af huset - læs beskrivelsen
placeholder placeholder

Samtykke til Ungdomsskolens aktiviteter (VIGTIGT INDEN OPSTART).

Inden opstart på din valgte aktivitet (klub, hold, ture, rejse e.l.), så skal dine forældre/værger underskrive samtykke med MitID på ovenstående link. . 

 

Påsketur til PAris 2024.

Hvad med at lade Ungdomsskolen stå for oplevelserne i din påskeferie næste år? Hvert år laver vi en 6 dags tur til ”Byernes by”, for dig som går i 8., 9. eller 10. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune. I påsken 23 havde vi 44 betalende unge med, og håber på samme antal, eller flere, i 2024. Vi vil også rigtig gerne have DRENGE med.

 

Paris har alt inden for oplevelser - museer, slotte, sport, spisesteder, indkøb og berømte bygninger. Paris eller ”kærlighedens by” – der er en grund til at op mod 30 millioner turister besøger Parisområdet hvert år. Paris lå sidste år som nummer 2 på TripAdvisors liste over storbyferier. Du kommer ikke til at kede dig, for vi laver program fra kl. ca. 7:30 og til kl. ca. 23 alle de 5 dage vi er dernede.

 

Obligatorisk forberedelse:

Vi mødes første gang fredag den 8. december 2023 kl. 19:00 til 20:30, for at lære hinanden at kende, blive fotograferet, lære lidt fransk og høre lidt om turen. Vi mødes også torsdag den 7. marts 2024 kl. 18:00 – 21:30, hvor du skal lære lidt om byen, lære fransk, lære at tage med La Metro og modtage en masse information om det praktiske.

 

Hvornår ligger turen?

I påsken, fra fredag den 22. marts kl. ca. 15 til Skærtorsdag den 28. marts 2024, med opsamling og afstigning tre steder i Kommunen og ca. 1150 km bustur hver vej. Hjemkomst er 28. marts omkring middagstid.

 

Hvem skal med?

Vi er normalt 4 voksne med på turen. Vi hjælper med at få turen til at glide, uddeler billetter, viser vej, svarer på spørgsmål, køber ind, tjekker værelser, sætter plaster på og meget andet. Vi vil gerne have elever med fra hele Kommunen. Turen er for dig som går i 8. til 10. klasse, om det er en friskole, folkeskole eller efterskole, betyder ikke så meget – bare du kan deltage ved forberedelserne.

 

Hvordan er programmet (kort)?

Det er faktisk ret nemt at lave et program i byen Paris, for der er alle de ting man bare SKAL se, når man er der, og ja, vi skal også op i Eiffeltårnet.

Fredag den 22. marts: Afgang fra Vestjylland kl. ca. 15:30, pause ved grænsen -> godnat, sov godt

Lørdag den 23. marts: Morgenmad nord for Paris -> ankomst ved hotel -> derefter 4 dage og aftner i Paris med overnatning på **-hotel

Onsdag den 27. marts: Ca. 9 timer i Disneyland Paris -> let aftensmad, sov godt

(Skær)torsdag den 28. marts: Hjemkomst kl. 12-ish

 

Hvornår er der forberedelse?

Torsdag den 26. oktober 2023

 er der forældre/elev orienteringsmøde fra kl. 19 - 20:30 på Birkmosevej 32 i Ringkøbing

Fredag den 8. december 2023

 kl. 19:00 – 20:30, mødes deltagerne til fotografering, tjek at kontaktoplysninger, lidt fransk og lær-hinanden-at-kende lege.

Torsdag den 7. marts 2024 kl. 18:00 – 21:30

er der anden forberedelse. Lær lidt fransk, lær at tage med Metroen, program for turen, forsikring, sikkerhed, og alt det praktiske…..

 

Hvordan med sikkerheden på turen?

Vi overholder naturligvis alle regler og retningslinjer, det være sig Udenrigsministeriets rejsevejledning, ro på værelset, køre/hviletid i en i øvrigt moderne luksusbus, regler i Metroen eller Eiffeltårnet samt de (få) regler vi pålægger hinanden. I dagtimerne går vi rundt som én stor-, eller som 5-6 mindre grupper, men om aftenen går vi altid som én samlet gruppe.  

 

Hvad er prisen?

1.000 kr. i depositum ved tilmelding, som går tabt hvis du fortryder. 

2.500 kr. som betales den 1. november 2023

2.400 kr. som betales den 10. januar 2024

I alt 5900 kr.

 

Beløbet dækker forberedelse, transport med bus og Metro, overnatning, morgen- og aftensmad (også i bussen), entréer til det fælles program, entré i Disneyland samt en særlig sygeforsikring. Der er Wi-fi på hotellet, hvis du kun har få data i udlandet. Turen arrangeres i samarbejde med en privat rejseudbyder, som er medlem af rejsegaranti-ordningen. Bliver vi for få til at fylde en bus, planlægger vi med fly fra Billund. Beløbet dækker ikke mad midt på dagen, entréer ud over det fælles program, lommepenge, pas, samt eventuelt en afbuds- og bagageforsikring, som I måske har privat i forvejen eller kan tegne til lejligheden.

 

Tilmelding

Tilmelding på www.riskus.dk og betalingslink som vi sender som sms. Vi overnatter på 3- eller 4-personers værelser, så det er klogt at tilmelde sig sammen med 2-3 andre du kender godt, så I kan bo på værelse sammen.

 

Særlige forhold?

Turen er uegnet for bevægelseshandicappede personer, da vi skal gå meget og også på trapper. Sidste år gik vi ca. 70 km. på 5 dage dernede. Hvis du bruger ordineret medicin eller lider af alvorlige kronisk sygdom eller allergi, bør du henvende dig før tilmelding. Vi kan tackle mange forskellige sygdomme, men det er vigtigt, at vi ved det. Turen er tænkt for alle elever i Kommunen, men vi tillader os at sige nej, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. Vi skal også vide det, hvis du ikke har dansk pas eller blåt sygesikringsbevis. Om du går på fri-, efter- eller folkeskole betyder ikke så meget, bare du kan være med på de to forberedelsesgange. Alle aktiviteter i ungdomsskolen er uden alkohol, tobak, snus og energidrikke.

 

Rart at vide...

 

Forsikring

Det er elevens eget ansvar at have tegnet en ulykkesforsikring. Ungdomsskolens forsikring dækker "kun" ved hold, der er kategoriseret som "farlig sport". For nærmere info, kontakt Ungdomsskolen. 



Senest opdateret 03.04.2024 12:28 af OLGPE