Hvad
Vil du med i biografen i Ringkøbing og se Trolls på verdensturne?
Hvornår
Lørdag den 4. juli kl. 13.30 - dørene åbnes kl. 12.30.
Hvem
Det er for alle aldre (voksne og børn), men vi håber, at hver familie "kun" kommer en voksen, så der er plads til flere børn :-) Er du voksen skal du også tilmelde dig, lige som børnene.
Hvordan
Filmen præsenteres i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing Biograf, SSP og Ungdomsskolen.
Billetterne er gratis og der serveres en popcorn og en vand pr. billet.
Når i kommer til biografen anvises i jeres pladser, hvor der selvfølgelig bliver taget hensyn til Covid19 og de gældende retningslinjer. Det betyder, at der vil være tomme sæder i biografen, hvilket biografens- og Ungdomsskolens personale nok skal vejlede om.
Der er 100 pladser, der fordeles efter først til mølle...
Hvad handler filmen om
http://www.ringkobing-biograf.dk/cinema/movie/22105
Nu er Trolls tilbage, og denne gang skal de på deres første verdensturné. Det bliver et eventyr uden lige, og som fører til, at de opdager, at der er mere end en slags Trolls: De er hele seks forskellige troldestammer og med hver sin musiksmag spredt udover kloden. Spørgsmålet er nu, om de kan mødes til musikalsk topmøde, og sammen glæde sig over musikken trods de spiller hver deres genre?
Kan Techno-Trolls enes med Rock-Trolls, synes Klassisk-Trolls, at det er værd at lytte til Pop-Trolls og hvad med Country-Trolls og Funk-Trolls? Kan de mødes og enes på kryds og tværs? I hvert fald er
deres verden ved at blive meget større og en hel del højere...
"Trolls på verdensturné" har original musik af Justin Timberlake, som også vandt en Oscar-nominering for sin Trolls-sang "Can't Stop The Feeling" i 2016.
Filmen er instrueret af Walt Dohrn, som var medinstruktør på den første "Trolls".
"Trolls på verdensturné" kommer med dansk tale og med stemmer af bl.a. Stine Bramsen, Tim Schou, Lise Baastrup, Jesper Binzer og Rasmus Botoft.
Senest opdateret 15.05.2024 11:45 af OLGPE