HVAD:
Undervisningen kommer primært til at handle om sammenspil. Ved at deltage aktivt på holdet vil du på mange måder selv kunne have indflydelse på timerne. Har du et ønske om en bestemt genre, en bestemt melodi osv. snakker vi om det og kigger på, hvordan vi kan få det til at hænge sammen i undervisningen.
HVORDAN:
Du behøver ikke at kunne spille på et instrument, men kan du, er det er godt. Det vigtigste er, at du har lyst til at synge og eller spille, lære noget og lave noget sammen med andre - også fra andre klassetrin.
I nogle af ugerne skal vi have et forløb med musik og it. Vi skal arbejde med opbygning af et nummer, arrangere egne kompositioner, opbygning af forskellige lyduniverser osv.
Har du lyst til at synge eller spille musik? Har du lyst til at fyre den af? Har du mod på at optræde? Har du lyst til at lære noget? SÅ SKAL DU SELVFØLGELIG MELDE DIG TIL MUSIKVALGHOLDET.
Senest opdateret 18.12.2024 11:34 af JMP