HVAD:
”Bliv en bedre boldspiller”
Mange træner og dyrker boldspil rundt i de forskellige foreninger eller følger med i, hvordan det går et bestemt hold. Vil du gerne træne samt lege endnu mere med en bold, blive bedre til at koordinere, udvikle personlige kompetencer, blive hurtigere og stærkere til spillet – SÅ er det nu du skal slå til! Kan du lide at skabe, udvikle, samarbejde og afprøve nye systemer? Træne så sveden drypper fra panden? Udfordre dig selv samt konkurrere med og uden bold? SÅ er dette valgfag lige noget for dig!
Formål
Boldspil er mange ting, men i dette valgfag vil både du og dine teamspiller blive udfordret på styrke og motorik. Der arbejdes igennem leg, fordybelse, kondition og koordinering. Er du vild med håndbold, så vil du med dette valgfag blive en endnu bedre boldspiller. På håndboldbanen kommer alle forløbets elementer i spil og du vil opleve at denne træningsform styrker dit boldspil.
Hvad skal du lære?
- Arbejde med kropskontrol, koordination og kropsbevidsthed
- Arbejde med taktiske færdigheder
- At fordybe sig i forskellige boldspilsøvelser
- Kende til boldspilsreglerne
- Beherske tekniske færdigheder
- Udvikle og vurdere elementer i spillet
HVORDAN:
Forløbet foregår både udenfor og i hallen. Det tekniske indhold vil foregå gennem leg, træning, spil og fordybelse. Der vil være styrke- og motoriske elementer indbygget i lektionerne, som både er for drenge og piger.
Praktisk info: Alle lektioner foregår i Spjald Fritidscenter/hallen og på boldbanerne ved skolen.
Varighed: 30 lektioner i vinter/foråret perioden 2019
Lærer: Vikki Toftgaard
Senest opdateret 11.06.2019 13:02 af LJ